Kære medlemmer og forældre i EIF Håndbold
Klubben har fået endnu en god mulighed for at tjene nogle penge, da I inden længe kan købe nogle lækre produkter fra ’Forever Living’. Forever er Skandinaviens største virksomhed med direkte salg inden for sundheds- og hudplejeprodukter baseret på Aloe Vera, læs evt. mere på deres hjemmeside: www.foreverliving.dk/. Dette er en gylden mulighed for inspiration til julegaver, svigermors fødselsdag eller andet.
For hvert solgt produkt tjener klubben 30%, og de penge går bl.a. til juleafslutning, stævner, spillertøj, hoodies, spillerweekender, ja, vi kunne blive ved…
Planen er:
• I uge 44 får du/jeres barn en flyer/bestillingsseddel med hjem, hvor man kan se produkter og priser.
• Den 8. november, til den næste store hjemmebanedag, kommer der en konsulent fra Forever og laver en fremvisning, hvor der er mulighed for at teste produkterne.
• Deadline for indlevering af bestillingssedlen er den 15. november, og de skal afleveres til din/dit barns træner.
• Afhentning af bestilte varer er den 6. december til årets sidste store hjemmebanedag.
Venlig hilsen Åen & Louise
Espergærde Håndbold - Espergærde-Hallen - Idrætsvej 5 - 3060 Espergærde - tlf: N/A