 |
Det er utrolig vigtigt at vores børn får jævnlig motion samtidig med, at de har det sjovt. Vi skal være konkurrenter til computeren og tv'et; så børnene skal glæde sig til at være sammen med kammeraterne og trænerne. |
Heldigvis har vi nogle engagerede og dygtige trænere, der bruger deres fritid og kræfter på at lære vores børn at spille håndbold.
Espergærde Håndboldafdeling er en lille, lokal klub, men vi har ambitiøse kræfter på alle poster. Sammen med spillere, trænere og forældre vil vi gøre det sjovt at spille håndbold i Espergærde.
Vi har omkring 80 medlemmer og vi holder til i Espergærde Hallen, Idrætsvej 5, 3060 Espergærde.
Vi har ikke noget cafeteria, men har opstillet automater med kolde og varme drikke.
Vi vil gerne opfordre alle til at indsende materiale, fotos og små historier til brug for hjemmesiden, ligesom vi gerne vil sige velkommen til mange nye håndboldspillere i klubben.