HOME 1 HOLD 1 KLUBBEN 1 AKTIVITETER 1 1 KONTAKT
 
Aktivitetskalender

Haldisk

Den sidste lørdag i hveranden måned står Espergærde Håndbold for at afholde HALDISK i Espergærde Hallen, fra kl. 19.00 – 23.00.

Haldisk er som altid uden alkohol og rygning. Haldisk er for 12-15 årige og der skal vises id-kort (Sygesikringskort, buskort m. billede eller ungdomsskole kort) ved indgangen. Der vil være kontrol for at sikre, at ingen uden for aldersgruppen får adgang.
Entreen er 50 kroner, som betales i døren på selve dagen. Der er maksimalt plads til 700, derefter lukkes indgangen. Dørene lukkes dog senest kl. 21.30. Til hver Haldisk er der cirka 20 frivillige hjælpere, der sikrer, at de unge får en sjov aften i trygge omgivelser.
Espergærde Håndbolds frivillige hjælpere står i garderoben, sodavandsbaren og døren, hvor der både er betaling og kropsvisitering. Desuden går de vagt ude og inde sammen med Natteravnene og SSPK. I hallen er der vagter på selve dansegulvet, ved toiletterne og ved indgangen til hallen.

Forældrene opfordres til at hente og bringe deres børn og ved den lejlighed eller bare i løbet af aftenen, er man altid velkommen til at kigge indenfor og evt. få en snak med nogle af hjælperne.

Ved yderligere spørgsmål kontaktes Haldisk-arrangør Lotte Eriksen på lotte@eriksen.mail.dk

Haldisk-kalender:
Lørdag den 28. august 2010
Lørdag den 25. september 2010

Lørdag den 30. oktober 2010
Lørdag den 27. november 2010





 

 

 

 

 




Basim til Haldisk

Basim leverede en forrygende koncert til Haldisk den 28. februar 2009.
Se dejlige fotos fra aftenen til venstre.



 

 

 



Top
Espergærde Håndboldafdeling Idrætsvej 5 3060 Espergærde Tel 49 13 35 86 Kontakt Webmaster